Fastelavnstønder 2024 – Til Både De Store Og Små
Fastelavn falder altid på en søndag, 7 uger før påske mellem d. 1 februar og 7 marts.
I år falder fastelavn søndag d. 27. februar 2024.
Fastelavnstønder
Du finder her et stort udvalg af fastelavnstønder, som både egner sig til børn og voksne. På den måde kan alle være med! Vi tilbyder fastelavnstønder til børn og tønder til de ekstra stærke, køller, kongekroner og dronningekroner, så i kan få en fantastisk fastelavn med alt der hører med. Det er jo ikke rigtigt fastelavn uden at slå katten af tønden med vennerne.
Hvad bruges fastelavnstønder til?
Det er derudover ikke rigtigt fastelavn uden kåringen af kattekongen og -dronningen. En af de vigtigste traditioner ved fastelavn er at slå på fastelavnstønden ind til den går i stykker og fyldet falder ud. Den første der slår hul på bunden af tønden bliver kåret kattekonge, og den som slår det sidste bræt af tønden, bliver kåret kattedronning. En typisk fastelavnstønde indeholder konfetti, slik, mandariner og andre søde sager.
I gamle dage var tøndeslagning anderledes. For år tilbage gik det bogstaveligt talt up på at slå katten af fastelavnstønden. Der var som regel en til to katte inde i tønden. Folk mente dengang at katte blev anset for at være heksens onde ledsager, og de blev derfor forbundet med hekseri og trolddom. Det er dog heldigvis længe siden at katte blev udsat for dette, og i dag slipper kattene heldigvis for en tur i tønden.
Katte har i dag stadig en stærk symbolværdi til fastelavn, derfor bliver fastelavnstønder dækket til med katte (i papirsform eller påmalet). Når vi slår på fastelavnstønder handler det i dag om at jage det onde bort. Derudover er det blevet til en konkurrence om hvem er stærkest og kan slå tønden i stykker.
Hvornår er det fastelavn?
Fastelavn falder altid på en søndag 7 uger før påskedag. Datoen varierer for hvert år, og kan falde mellem d. 1 februar og 7 marts. Som navnet måske også antyder, er fastelavn tiden lige op til den kristne faste, og dertil er der fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, som markerer fastetidens begyndelse. Denne faste varer 40 dage og slutter påskelørdag.
Fastelavnstønder til voksne og børn
Det er ikke kun børn og unge som nyder at gennembanke fastelavnstønder. Derfor tilbyder vi et bredt udvalg af fastelavnstønder, som passer lige præcis til din fest, til store som små. Her på siden kan du både finde ekstra forstærkede fastelavnstønder til voksne, lige så vel kan du finde mindre hårde fastelavnstønder som passer til helt små og unge.
Undgå at din fastelavnstønde får vand
Noget som er meget vigtigt at huske på er, at fastelavnstønder ikke kan tåle vand. Så hvis du f.eks. har haft overskydende fastelavnstønder fra sidste år stående i skuret, kælderen osv., så er det vigtigt at de står et tørt og køligt sted. Træet udvider sig simpelthen hvis det kommer i nærheden af vand, og i værste fald springer tøndebåndene som holder tønden op, og brædderne slipper. Hvis tønderne ikke har været udsat for alt for meget vand eller fugt, kan du være heldig, at båndene omkring tønden bare løsner sig, og trækker sig sammen igen.
Du skal deruodver også passe på, at du ikke opbevarer fastelavnstønderne i et for varmt sted for langt tid. Båndene omkring tønden kan dermed også løsne sig. Vær opmærksom på, at udtørret og gammelt træ er lettere at slå i stykker. Så hvis tønden var købt med hensigt til voksne, kan den nok godt bruges til børn.
Så hvis du har fastelavnstønder stående fra året forinden med lidt løse tøndebånd, så kan du lægge en våd avis ind i din fastelavnstønde. Den våde avis vil altså afgive fugt til tønden, så den vil udvide sig så båndene strammer og sidder tæt igen.
Hvad betyder fastelavn?
Ordet fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent. Vastelavent betyder fasteaften, og henviser til den 40 dages lange faste, som nævnt ovenfor slutter påskelørdag. Derudover er fastelavn også kendt som karnevalstiden. Karneval som i carne vale. Carne vale betyder ’farvel kød’, og her hentydes der til fastetiden op til påske, hvor man ikke måtte spise kød.
Hvorfor fejrer vi fastelavn?
Oprindeligt var fastelavn faktisk en højtid for voksne, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud, festede, spiste og drak i flere dage. Det var en fest man afholdte før man påbegyndte 40 dages lang faste. Det siges, at folk fastede for at forberede sig til genopstandelsens mirakler og påsken.
Derudover er fastelavn en ældgammel tradition, som i tid tilbage blev afholdt for at fejre starten på foråret, og tilmed sejren over den kolde og hårde vinter. Som tidligere nævnt, slog man i gamle dage katten af tønden med rigtige katte. Det fik en præst i 1830 forbudt. Der er ikke én rigtig dato for fastelavns oprindelse, dog ved man med sikkerhed, at fastelavn var til helt tilbage før reformationen (år 1536). Danmark var på daværende tid et katolsk land.
Nu til dags er det primært børn og unge som fejrer fastelavn ved at slå på fastelavnstønder og klæde sig ud. Det handler i dag om at børnene kan more sig med at klæde sig ud med vennerne i skolen og slå på fastelavnstønder. Tilmed er det en tradition, at børn drager fra dør til dør og synger ’fastelavns sangen’ i nabokvarteret, og retur får slik, mandariner eller penge.
Fastelavnstiden
I år 1536 blev Danmark et protestantisk land, hvilket betød at danskerne droppede hele ’faste’ konceptet. Derimod valgte man at bibeholde de sjove dele af traditionen, nemlig fastelavnsfesten, som i dag går ud på at klæde sig ud, have det sjovt, og slå fastelavnstønder ned.
Fastelavnssøndag og fastelavnsmandag
Vi fejrer fastelavnssøndag og fastelavnsmandag, som typisk er dagene hvor børnene klæder sig ud i skolen, idrætsforeninger, klubber, kirker m.v og slår katten af tønden. Det er tilmed en tradition i Danmark, at kirkerne holder specielle børnegudstjenester om søndagen, som efterfølgende byder på tøndeslagning og fastelavnsboller. I gamle dage tilbage da man fastede, blev fastelavnssøndag også kaldet for flæskesøndag. Det gjorde det, da det var en af de sidste dage man måtte spise kød. Fastelavnsmandag blev tilmed kaldet for flæskemandag, og er i dag dagen hvorpå børn slår på fastelavnstønder med vennerne.
Hvidetirsdag
Efter mandag var det slut med at spise kød. Tirsdag blev kaldt for hvidetirsdag. På hvidetirsdag måtte man kun spise ’hvide’ madvarer så som æg, hvedemel, sukker, mælk m.v. Man brugte denne dag som en slags overgangsdag inden den sidste middag inden fasten begyndte. Fastelavnsboller stammer tilmed fra hvidetirsdag.
Askeonsdag
Den sidste dag inden den 40 dages faste er onsdag, som også blev kalde ’askeonsdag’. På denne dag fik man malet et sort kors i panden, når man angrede om livets synder. De troede på, at man igennem bøn, kunne skabe mirakler i løbet af påsken.
I dag er det primært i den katolske kirke, at denne tradition med sort kors i panden praktiseres. Det aske man fik smurt i panden, var et tegn på forfængelighed.
Hvilke fastelavnsskikke er der?
I gamle dage lød fastelavnskikken på at feste og drikke inden det blev tid til at faste i 40 dage. Derudover handlede højtiden også om at bekæmpe ondskaben, ved at slå katten af tønden med levende katte. Katte var som tidligere nævnt et symbol på ondskab, hvorfor folk dengang troede at ondskaben ville forsvinde hvis de slog kattene ihjel i tønderne. Mens de slog katten af tønden, var de klædt ud og bar masker for at skræmme det onde væk. Denne tradition fortsatte langt op i 1800-tallet. I dag slår vi heldigvis kun katten af tønden for sjovt, og for at få fat på alt slikket som kommer ud af tønden. Hos fastelavnstønden.dk kan du finde et bredt udvalg af fastelavnstønder til den perfekte fest.
Fastelavnsboller er tilmed en del af den gamle fastelavnsskik. Dog var det bare helt almindelige hvedeboller som symboliserede en sidste chance for mad inden fasten. I dag er fastelavnsboller ikke blot hvedeboller, men en kage med eller uden creme i, toppet med glasur i forskellige farver.
Fastelavnssangen
Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.
Boller op, boller ned boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.